Er til stor støtte i et forholdsvis afgrænset problem eller symptom/sygdom.
Begrebet gruppeterapi viser i første række hen til selve rammen for terapien, dvs. den foregår i en gruppe med sædvanligvis seks til otte medlemmer. Gruppeterapi skelnes fra andre professionelle gruppesammenhænge ved, at der skal findes en løsning på et psykisk problem under gruppeterapeutens ledelse til forskel fra f.eks. læringsgruppe eller arbejdsgruppe.
Der findes grundlæggende to hovedformer for gruppeterapi; orienteret henholdsvis mod det enkelte medlem og gruppeprocessen.
I individorienteret gruppeterapi fokuseres der på det enkelte gruppemedlem og de øvrige gruppemedlemmer bruges skiftevis som en slags “støtteterapeuter.“
Denne metode kan udformes på i hvert fald tre forskellige måder, f.eks.
færdighedstræning eller selvhævdelsestræning; kaldes gerne kognitiv adfærdstræning,
individuel udfordring i kraft af pågående tolkninger eller konfrontationer; kaldes gerne oplevelsesorienteret gruppepsykoterapi;
individuel bearbejdelse ved træning af evnen til indlevelse og gensidighed, samt udvikling af social forståelse gennem forskellige øvelser ligesom i psykodrama og sociodrama, rollespil og lignende; kaldes gerne indlevelsesorienteret gruppepsykoterapi eller dramapsykoterapi (psykodrama).
I gruppeproces eller kommunikationsorienteret gruppeterapi kommer gruppedannelsen og/eller forhold mellem gruppemedlemmerne og/eller gruppens udvikling i fokus.
I dette gruppeterapiområde findes der forskellige metoder, som kunne beskrives på følgende måde;
Udvikling af samtalen eller kommunikationen ved at terapeuten påpeger uklarheder og sammen med gruppens medlemmer udreder udvekslingsmønstre, som henholdsvis fremmer eller hæmmer gruppens udvikling og funktion, eller tyder skiftevis de enkelte gruppemedlemmers budskab. Klarhed om kommunikation og større færdigheder på området hos den enkelte vil understøtte problemløsning. Denne metode kaldes gerne interaktive gruppeterapi eller kommunikationsterapi.
Gensidig hjælp til en dybere forståelse for det problematiske i det enkelte gruppemedlems væren; Gruppepsykoterapeuten stimulerer til en givende og støttende samtale og fremmer gensidig respekt blandt medlemmerne. Gruppens støtte, større forståelse og oplevelse af mening og accept, vil kunne skabe grobund for udvikling hos den enkelte. Denne metode kaldes gerne eksistentiel gruppepsykoterapi.
Udvikling og bearbejdelse ved en fordybelse i gruppeprocessen og derigennem komme til indsigt og følelsesmæssig forståelse af sig selv. Gruppeanalytikeren eller gruppepsykoterapeuten forholder sig i det væsentlige til gruppen ved fortolkning og påpegning af gruppeprocessens indhold og forløb. Den enkelte person eller dens problemer vil som regel ikke komme i fokus. Denne metode kaldes gerne gruppepsykoanalyse eller psykoanalytisk gruppepsykoterapi.